
Dwayne Michael Carter, Jr. Nok bedst kendt som Lil’Wayne er født den 27 september, 1982. Lil’Wayne fik sin første pladekontrakt da han var bare 9 år gammel, en af de yngste pladeselskabet Cash Money Records nogensinde har haft. Lil Wayne var med til at starte gruppen Hot Boyz som han nåede at udgive tre albums med, inden de gik fra hinanden. Han fik sit store gennembrud da hans solo album Tha Block Is Hot blev udgivet. Han har flere gange været i politiets søgelys, og 7. marts 2010 blev Lil’ Wayne idømt 12 måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse, men han blev sat fri efter 8 måneder.



